Opslag

Viser opslag fra maj, 2025

Sidste dag - næsen hjem af

Billede
I dag er vores sidste dag - ikke i en by, ikke i et land, men på hele rejsen. Det er med lige dele glæde og sørgmodighed. Vi glæder os til at komme hjem til vores venner og familie, vores hus, folk der forstår, hvad vi siger, mad vi kender, vores garderobe, vaskemaskine og tørretumbler og et køleskab der kan rumme mere end 3 cola zero. Vi er sørgmodige, fordi vi nu vender hjem til en hverdag, hvor det ikke på samme måde venter uforudsigelige unikke oplevelser, nye bekendtskaber, fantastiske ting vi aldrig vil se i Danmark og en hel masse andet som vi ikke kan beskrive. Tak til alle, som har fulgt os her på bloggen, på FB og på Insta. En særlig tak til mor/svigermor og far/svigerfar for kontinuerligt at kommentere de mange mange opslag. Her er en lille opsamling på nogle af vores oplevelser. Det er nogle få billeder ud af de 1000 billeder vi har i vores fælles mappe😱 Derudover nåede vi lige at få en sidste oplevelse med inden turen gik mod lufthavnen. Et lysshow på Tokyo Metropolitan G...

Mount Fuji

Billede
Det har været gråvejr i Tokyo i langt de fleste dage, hvor vi har været her. Ikke den bedste vejrudsigt, hvis man gerne vil se Mount Fuji - Japans højeste bjerg med sine 3.776 m og en stadig aktiv Vulkan. Denne årstid gør, at sigtbarheden til bjerget ofte er meget dårlig. Regntid, gråvejr og skyer er det som der ofte er på denne årstid - men nogen gange kan vejrguderne virkelig godt være med en. Vi valgte en tur, hvor man også skulle besøge 3 søer. Vi sagde til os selv, at det handlede om at komme ud i naturen og hvis vi så Mount Fuji, så var vi heldige og hvis vi ikke gjorde, så ville vi bare nyde al den anden natur. Men heldige var vi her på vores anden sidste dag. Det smukkeste view, som dog blev mere og mere skyet hen over dagen. Vi nåede dog at få nogle fantastiske billede Allerede ved næste spot på turen, havde skyerne samlet sig omkring bjerget. Vi så også en masse andet fedt natur. Vi tog en kabelbane op til et udsigtspunkt, hvor de var en meget interessant advarsel Men ingen b...

Bryllupsdag

Billede
Is he your boyfriend?” blev jeg spurgt af ham der faciliterede vores lanterne workshop. “He is my husband”, “How long boyfriend?” “21 years”, “He good guy”. I går fejrede vi så vores 18 års bryllupsdag. Vi går egentlig ikke så meget op i det, men vi tager som regel ud og spiser. Faktisk er det mere far/svigerfar og mor/svigermor, som hjælper os med at huske dagen. Det skal dog fejres, at vi stadig er gift efter at have været sammen 24/7 i snart 60 dage🤩. Vi spiste på vores hotel i går, da vi gerne ville prøve Teppanyaki. Teppanyaki er retter, som tilberedes på en varm stålplade lige foran en og tit med enten Kobe kød eller Wagyu kød. 

Art Aquarium og Shibuya

Billede
I dag var vi på Art Aquarium museum. Jeg havde købt billetter gennem GetyourGuide, men havde ikke lige set, at det var til et sted der ligger 150 km væk (hvem kunne vide, at de har SÅ mange Art Aquariums). Det kunne selvfølgelig ikke gå, så vi måtte sløjfe det billetter (de var heldigvis ikke så dyre) og købe nogle nye. Vi tog derfor til Ginza og fandt det rigtige museum - på 9. sal oven på et stormagasin. Det var utrolig flot Derefter tog vi til området Shibuya. Dette område er meget kendt for et super travlt fodgængerfelt, hvor du kan gå over alle veje fra - endda på tværs af vejene.   Der er også en statue af en hund uden for Shibuya station. Hunden hedder  Hachiko og er en statue af Japans mest loyale hund. Historien lyder, at den i 1920’erne fulgte sin ejer på arbejde hver morgen og ventede ved stationen ind til dens ejer vendte hjem igen. Dens ejer døde en dag af et hjertestop og vendte ikke tilbage til stationen efter arbejde. I 9 år vendte hunden trofast tilbage ...

Nihonbashi og TEAM Lab

Billede
Vi havde booket billetter til TEAM Lab kl. 16.00, så vi havde noget tid om formiddagen. Vi tog til Nihonbashi for at se, hvad den del af Tokyo havde at byde på. Ikke så meget, men vi fik dog en super lækker pandekage.  Kl. 16.00 befandt vi os så på TEAM Lab. TEAM Lab er et museum med interaktiv kunstinstallationer. Deres motto er: “ With Your Entire Body, Immerse, Percive and become One with the art”.  Så det gjorde vi. Der var vand, der var lys, der var lyde, der var forskellige underlag, der var balance og meget, meget mere. 

Shinjuku National Park og Sumo brydning turnering

Billede
Vi startede dagen med at gå i en kæmpe park. Vi vidste ikke helt, hvad parken præcis var, men vi havde noget tid førend, at vi skulle til Sumobrydnings turnering kl. 14.00. I parken var der en meget smuk japansk have, så midt i storbyen omgivet af skyskrabere og højhuse, fandt vi en dejlig oase. Kl. 13 drog vi afsted med toget mod det stadium, hvor sumobrydnings turneringen afholdes.  Turneringen afholdes i Tokyo 3 gange om året, så vi var utrolige heldige, at vi kunne få lov til at opleve rigtige kampe. Derudover er der en kæmper ved navn Onosato, som er ubesejret i alle kampe, og dermed nu bliver Yokozuna, som er en stormester og højeste rang i Sumobrydning. Dette er noget ganske særligt - også fordi han er fra Japan. Lige nu er der en kæmpende Yokozuna, men han er fra Mongoliet. Faktisk er der sumobrydere fra mange forskellige lande herunder to fra Ukraine og 1 fra Rusland. I følgende klip ser man Onosato vinde sin 13 sejr.  Det han får til sidst er sponsorpenge, fordi han ...

Sayōnara Kyoto og Kon'nichiwa Tokyo

Billede
Så blev det tid til at tage mod sidste stop før turen går hjem af. Sidste gang med Shinkansen, sidste gang vi skal tjekke ind på et hotel, sidste gang vi skal lære en ny by at kende. Vi tog Shinkansen fra Kyoto og håbede, at vi måske kunne få et view til Mount Fuji - men det var desværre for overskyet.  Men nu er vi ankommet til “final destination” Tokyo og hold da op et indtryk. Lys, lyde og masser af mennesker.  Vi bor midt i det hele, så der er gang i den. Vi tog på streetfood tur igen - men nu i Japan. Der er så meget forskelligt mad, og vi er nok ikke de mest modige mennesker, som bare springer ud i det. Derfor er en streetfood tur en god måde at smage forskellige ting på. Det er også en fin måde at møde andre rejsende samt høre om den japanske kultur. Vi snakkede med nogle tyskere, en amerikaner og en canadier her til aften.