Ho Chi Minh - Saigon

Nåh, så fik vi sovet og genfundet lidt energi og byen er STADIG meget overvældende. Den vokser dog også lidt på os, dog ikke så meget, at vi tænker “wauw, gid man boede her”. Vi startede dagen med et guidet tur på Uafhængighedspaladset og Krigsmindemuseet. Der var mange interessante historier, som jo har en lidt anden vinkel end dem vi måske perifert kender til. Vietnam er kommunistisk og der findes kun 1 parti. Derfor skulle vi også lytte til historierne med en kritisk forholden - men, det gælder jo lige så meget den franske og amerikanske fortælling. En ting er dog sikkert - dette land har været igennem meget. Vi forstår måske mere, hvorfor fejringen af genforeningen er en stor ting. 

Ovenstående billede er et “Tiger cage”, som blev brugt af franskmændene til at torturere vietnamesiske fanger, som måske kun havde gjort sig skyldige i at være kritisk i fht det franske regime. I det bagerste bur kunne der placeres op til 7 fanger i det meget lille bur😞. Det var et barskt museumsbesøg, som virkelig viser de grimmeste sider af mennesker og krig.

Så blev det tid til at få frokost, og vi blev enige om at prøve at springe ud i den vietnamesiske cuisine. Her vil nogen tænker slap dog af, Vietnamesiske mad er fantastisk - men jeg har ikke før befundet mig særlig vel i det asiatisk køkken, så det var lige noget vi skulle springe ud af. Vi fandt mere eller mindre tilfældigt et sted, hvor vi fik en meget positiv oplevelse.

Senere havde vi lavet en aftale om at mødes med nogle af Hennings tidligere kolleger fra Carlsberg, som er bosat i Saigon (Det kalder lokalbefolkningen stadig byen). Det blev til mange øl og gode snakke. De kunne også vise os en anden side af byen