Shinjuku National Park og Sumo brydning turnering
Vi startede dagen med at gå i en kæmpe park. Vi vidste ikke helt, hvad parken præcis var, men vi havde noget tid førend, at vi skulle til Sumobrydnings turnering kl. 14.00. I parken var der en meget smuk japansk have, så midt i storbyen omgivet af skyskrabere og højhuse, fandt vi en dejlig oase.
Kl. 13 drog vi afsted med toget mod det stadium, hvor sumobrydnings turneringen afholdes.
Turneringen afholdes i Tokyo 3 gange om året, så vi var utrolige heldige, at vi kunne få lov til at opleve rigtige kampe. Derudover er der en kæmper ved navn Onosato, som er ubesejret i alle kampe, og dermed nu bliver Yokozuna, som er en stormester og højeste rang i Sumobrydning. Dette er noget ganske særligt - også fordi han er fra Japan. Lige nu er der en kæmpende Yokozuna, men han er fra Mongoliet. Faktisk er der sumobrydere fra mange forskellige lande herunder to fra Ukraine og 1 fra Rusland. I følgende klip ser man Onosato vinde sin 13 sejr.
Det han får til sidst er sponsorpenge, fordi han har vundet kampen. Sponsorer sponsorerer de enkelte kampe, men det er ikke alle som bliver sponsoreret og der er stor forskel på, hvor mange sponsorer der er. Jo flere sponsorer - jo større gevinst. Der var flest i denne kamp. Måden man kan se det på er, at de før kampen begynder går ind med vimpler med navnene på sponsorerne. I denne kamp kom de ind af 4 omgange
Sumobrydning er meget ceremoniel og inden kampene starter præsenteres alle sumobryderne. Dommerne er også en oplevelse i sig selv. De er klædt i de flotteste kimonoer og bærer et lille sværd på siden. Da vi spurgte guiden om dette, svarede hun, at det i gamle dage var ment som, at hvis dommeren ikke gjorde sit arbejde ordentligt, skulle begå selvmord. De mener det alvorligt, det her sumobrydning








Det ser hyggeligt ud i den lille oase ,og spændene historie om sumobryderne.Ja det er lidt uhyggeligt at de skulle begå selvmord,hvis de ikke gjorde det ordentligt.Knus Svigermor/mor😀❤️🇯🇵
SvarSlet